Ferskvandsfiskeri

Regnbueørred

Den mest fangede Put & Take fisk

Regnbueørred
Regnbueørred fanget på flue

Regnbueørred er helt sikkert den mest fangede fisk i Put & Take søer, og det er der faktisk flere gode grunde til.

Først og fremmest er det en fantastisk fighter fisk. Der ud over er der god økonomi i regnbueørred for ejerne af Put & Take søerne, fordi at de er relativt billige at opdrætte, og efter udsætning i søen er regnbueørred meget modstandsdygtige over for sygdomme. Desuden klimatiseres de hurtigt i søen.

Fisken kan også fanges i saltvand, så kaldes den for Steelhead.

Det er utrolig nemt at genkende en regnbueørred på dens røde/violette markering hen langs sidelinien. Den har desuden sorte prikker på hele kroppen.

Fisken har normalt en størrelse på 40 – 70 cm, og en kampvægt på mellem 1 – 5 kg. Der er ingen officielle mindstemål på regnbueørred.

Naturlig føde

Den naturlige føde for regnbueørred er små insekter, biller, larver, fluer, snegle og små krebsdyr. Større ørreder lever desuden også af småfisk.

Disse føde elementer er dem du skal prøve at efterligne med feks. blink, spinner, fluer og powerbait. Du kan eftersigende også bruge majs, rejer og diverse orm og larver.

Powerbait
Powerbait

Valg af agn

Der findes masser af forskellige agn til fiskeri efter regnbueørred, men her er nogen af de mest benyttede:

  • Blink/spinner
  • Fluer
  • Powerbait (majs, rejer eller orm kan også bruges)

Sådan fanger du regnbueørred

Måden du fanger regnbueørred på er meget forskellig alt efter dit valg af agn. Heldigvis opholder fisken sig på alle tænkelige steder og dybder, du kan altså finde den alle steder i søen.

Hvis du bruger blink eller spinner, så kast ud i en vifteform fra hvor du står, så du for af-fisket hele området omkring din fiskeplads. Da regnbueørred skal lokkes til hug og ikke er den hurtigste fisk i søen, er det en god idé at spinne ind i et langsomt tempo med små korte pauser ind i mellem.

"Wolly Bugger"
“Wolly Bugger” flue

Hvis du fluefisker, siger flere fiskere at fluer som “Wolly Bugger” og “Dog Nobbler”, samt diverse nymfer er rigtig gode.

Er powerbait dit foretrukne våben, så sørg for at rigge til med split hagl 60 – 180 cm oppe på linen, alt efter dybde i søen og hvor tæt ved bunden du vil fiske. Det er en fordel at bruge en meget lille trekrog, gerne omkring størrelse 14 for enden med dit powerbait på.

En anden metode med powerbait er samme størrelse krog, men ved brug af et bombarda flåd på 3 – 5g. Med denne metode hiver du flåd og powerbait igennem vandet under overfladen.

Der findes mange flere måder at fiske efter regnbueørred på, ovenstående er kun et lille udvalg. Hvis du er i tvivl om hvad der virker, er det altid en god idé at kigge lidt rundt når du kommer til søen, for at se hvad de fiskere der hiver den ene ørred efter den anden op, gør.

Relaterede artikler

3 kommentarer

  1. En lille flue med rød krop og hvide vinger. Dyppet i siliconeolien og og fisket modstrøms – tør flue.
    I den blå time når mosekonen brygger – 5 fisk på 20min – gang på gang. Min far gjorde det tit og var “høj” i en uge. Ja jeg har også gjort det – men Råsted Å er ikke længere tilgængelig – stykker mellem landevejen og Røde Mellemvej – Holstebro siden. Dengang var jeg dreng – er jeg vel stadig!

  2. Hej

    Jeg har taget til læsø og prøve og fisk i put & take, jeg fisker med spinner og flåd.
    Men kan i give mig nogle gode råd til hvordan jeg skal fange noget på flåd. Og hvad for en farve spinner?
    Tak

  3. Hej Nikolai

    jeg har selv fisket rimelig meget P&T og jeg har haft meget held med en sort spinner med gule prikker i størrelse 3 eller 4, Men det skal lige siges at jeg ikke er nogen ekspert og det jo selvfølgelig forskelligt fra sø til sø.

    Håber at jeg har hjulpet dig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Se også
Close
Back to top button