Marmorkrebs fundet i Karup Å
Den frygtede marmorkrebs er fundet i den danske natur for første gang.
Der er indleveret et eksemplar af marmorkrebsen, fanget i Karup Å. Krebsen er frygtet fordi at den kan medføre en større katastrofe for det lokale dyreliv. Den er indleveret til Aqua Akvarium og Dyrepark i Silkeborg.
Den er utrolig hårdfør, er næsten umuligt at udrydde hvis den får fodfæste og så formerer den sig ubefrugtet, altså ved jomfrufødsel.
Zoolog Morten Vissing håber at det er en enlig svale, da den kun kan være kommet ud i åen, ved at nogen har sat den ud. Marmorkrebsen er en populær beboer i private akvarier.
Det er dog tit sådan at når man først findet en invasiv art, er problemet allerede noget større.
Morten Vissing fortæller at Karup Å også er ramt af en anden invasiv art, nemlig signalkrebsen, som er særlig destruktiv overfor fiskeyngel, brinker og gydebanker. Marmorkrebsen frygtes at forværre disse problemer.
Andre steder i verden har man samme problem med marmorkrebs, der er blevet udsat, som Holland, Tyskland og Japan.