Hjem » Havfiskeri » Fladfisk

Fladfisk

Fiskeri efter fladfisk er populært

Rødspætte

Rødspætte

Der er ikke noget som fiskeri efter fladfisk, det er både afslappende og hyggeligt. Især om sommeren drager mange lystfiskere ud med bundforfang og orm, ligesom man har gjort det i mange årtier.

Metoden til at fange fladfisk, har stort set været den samme altid, dog har forfangene ændret sig de seneste år, hvor man har fået øjnene op for attaktorer, såsom perler og spinner blade.

Der fiskes især efter rødspætter, ising og skrubber. Fisker man på havet på større dybder, kan der fanges slethvar og pighvar også – disse fanges dog ikke med de sædvanlige orm, men med tobis og fiskestykker.

Fladfisk kan findes overalt langs de danske kyster, der er dog nogen steder der er bedre end andre, så det gælder om at finde det rigtige sted. Mange lystfiskere har deres eget yndlings sted til fladfisk. Dog plejer man at sige at hvis det er én fladfisk, er der flere.

Der er forskelligt hvor store fladfisk bliver, men rødspætten og skrubben bliver sjældent over 50 cm og ising sjældent over 40 cm.

Vær opmærksom på mindstemål og fredning.

Bundforfang

Bundforfang

Fiskegrejet

Helt basalt har du brug for en fiskestang, et fiskehjul, fiskeline og et bundforfang.

Fiskestangen skal kunne holde til en kastevægt på 30g – 100g, da synket er ret tungt. Jo tungere synk du bruger, desto længere kan du kaste ud – så husk at kontrollere hvad din fiskestang kan holde til inden du køber fiskegrejet.

Der stilles ikke de store krav til fiskehjulet, ud over at det bør kunne holde 100 – 200 meter fiskeline i den rette tykkelse.

Fiskelinen er en smagssag men en monofil line på 0,30 – 0,40 er et godt bud. Hvis du vælger at bruge en fletline, bør den være omkring 0,12. Grunden til at der skal bruges en kraftig fiskeline er at det næsten er umuligt at undgå bundhug engang imellem, så er det godt at have en kraftig line med en fornuftig brudstyrke.

Bundforfang fås i et hav af forskellige typer, nogen helt basale, nogen med perler og blade. De er dog ofte ret ens med 2 kroge på hver sin line-tjavs. De koster ikke alverden, så sørg for at have nogen stykker med i tilfælde af at du skulle være uheldig og miste det ved bundhug.

Agn

Gulp!

Gulp!

Der er flere typer af agn du kan bruge. Den klassiske er sandorm, men børsteorm er lige så godt. Ud over disse, kan du bruge rejer, muslinger eller kunstigt agn.

Firmaet Berkley har udviklet et kunstigt agn kaldet Gulp! Der er fordele og ulemper ved disse kunstige orm.

Først og fremmest er det temmelig dyrt. Kan man se bort fra prisen er det faktisk et rigtig godt produkt der kan holde til lidt mere end almindelige orm. Gulp! holder nok til et par fisk og mister ikke sin duft så hurtigt, så du slipper for at skifte orm hele tiden.

Hvis du bruger Gulp! kan du med fordel halvere dem uden at du mister noget ved det.

23 kommentarer

  1. Tak for en god side!

    Er der krav til bund – f.eks. sandbund, ålegræs el. andet??
    Jeg ønsker nemlig at forsøge mig på Præstø Fjord, men er i tvivl om hvor man skal lægge sig 🙂

  2. Hey René!
    Du spørger om der er krav til bunden, ja det er der. Helst sandbund! Og med hensyn til fiskemetoden så sid og træk den stille og roligt hen over bunden med små pauser, så er der garanteret hug!

  3. Hej

    Hvor er det bedst og fange dem??

    Jeg har båd så kan godt komme ud i sejlranden eller er det bedre på stranden??

    Hilsen magnus
    Tak for en super side!!

  4. Vi trækker dem ind i stor stil ved Korsør/Halsskov Rev. Der er nogle gode moler og der ligger de i de gamle storebæltsfærgers sejlrender. Selv børnene kan være med på bund-mede 🙂

  5. Jeg har et par drenge, som gerne vil forsøge sig. Vi bor i Silkeborg – har overvejet Randers Fjord eller Århus – nogen der kender et godt sted eller to?

  6. Hvor på den fynske kyst mellem Middelfart og Helnæs Fyr er det fint at fiske efter de flade på denne årstid?
    Jeg har tænkt lidt dæmningen til Helnæs (mod vest), men andre steder længere mod nord ville være velkomne.

  7. Hej. Jeg har lige købt nye stænger til mig og min søn på 11. Vi vil gerne ud ved sundet eller nordkysten. Hvor er der bedst til fladfisk?. Jeg tænkte måske hundested havnemole .eller gilleleje. Vi bor i Virum. Har bil og kan derfor godt komme rundt. Mvh. Hanne

  8. jørgen rasmussen

    God side

    Jeg bor mellem holbæk og kalundborg og vil godt ud og tage nogle flade hvor er det godt henne?

  9. Casper rossen

    Heysa jeg bor i vejle og vil gerne fiske i vejle fjorden har båd men hvor vil det være bedst at fiske henne hvis jeg skal fange fladfisk?

  10. Til Jørgen. Der er rigtig godt ved Havnsø. Du kan stå på ydersiden af molen og kaste. Med lidt held kan du også få torsk og havørnes:-)

  11. Hejsa,

    Jeg mangler gode steder i Nordjylland, hvor jeg kan fiske fladfisk – Skrubbe eller rødspætter. Jeg har ingen båd, så det skal helst være fra mole eller til nøds kyst. Engang kunne jeg fange dem i Limfjorden ved Aalborg, hvor jeg kommer fra, men har hørt det ikke længere er godt. Det samme gør sig gældende ved Hadsund – Eller hvad?

    Rasmus

  12. Michael Hector

    Jeg bor i holbæk vil godt ud og tage nogle flade hvor er det godt henne?

  13. Lasse tang Thomsen

    Hej Rasmus
    Jeg skal selv denne sommer til Nørre vorupør og der er der en lang mole.
    Og nogle gode steder at fange fladfisk.

  14. Til alle jer på vest og Nordsjælland, så er Helsingør, nærmere bestemt stenrækken bag Kronborg et fantastisk sted at fiske fladfisk.. Vi har før taget +20 på en dag 🙂

  15. God side.

    Jeg har været ude at fiske ved gillejehavn og det er et super godt sted til både ørrede og fladfisk.
    Så det vil jeg klart anbefale.

  16. Hej!
    Er der nogen der kender et godt sted i nærheden af Brøndby? Kan man fange fladfisk fra nogle af havnene langs Køge Bugt?

  17. Hej med jer. Nogle der har nogle fif til hvor man tage hen og fange fladfisk? bor mellem Århus og Randers

  18. Er der nogen som ved om der er fladfisk i horsens fjord?

  19. Kan man bruge regnorm som madding til rødspætter og skrubber?

  20. Tanja stefansen

    Hvor kan man fange fladfisk i nærheden af Thorsminde. .. skal man helst stå ved en mole eller kan man “bare” gå på stranden og fiske????

  21. Tanja stefansen

    Og hvilke tidspunkter på året er bedst.. har hørt det skal være østenvind, er der noget om det ??

Skriv en kommentar

Din email adresse bliver ikke vist. Obligatoriske felter er markeret *

*