Det bør du videRegler om fisketegn

Regler om fisketegn

Alt om fiskeri - kystfiskeriReglerne er enkle.

Alle danskere har ret til at fiske langs de danske kyster. Hvis du er fyldt 18 år og ikke har nået folkepensionsalder, skal du dog indløse et fisketegn. Hvis du er yngre end 18 år eller har opnået ret til folkepension, er det gratis.

Hvis du vil fiske med passive fiskeredskaber, som f.eks. ruser eller garn, skal du indløst et fritidsfisketegn. Aldersgrænserne for dette er fra 12 år og op efter – der er ingen øvre aldersgrænse. Et fritidsfisketegn gælder samtidig som et almindeligt lystfiskertegn, så du kan roligt tage ud med stangen også.

Hvis du fisker uden gyldigt fisketegn, vil du ved en kontrol blive opkrævet en afgift på 750 kr.

Hvad koster det?

Der er 2 forskellige typer af fisketegn, alt efter om du er lystfisker eller fritidsfisker. Man siger at lystfiskere fisker med fiskestang, og fritidsfiskere fisker med garn, ruser eller lign.

Priserne for lystfiskere er pr. marts 2012:

  • Dagskort – 40 kr.
  • Ugekort – 130 kr.
  • Årskort – 185 kr.

Hvis du vil have tilsendt fisketegnet i høj kvalitet, hvilket er et grønt plastickort (som et kreditkort), skal du tillægge 15 kr.

Hvad bruges pengene til?

Pengene fra køb af fisketegn kommer os alle til gode. De bliver blandt andet brugt til yngelpleje, udsætning af fisk (helt fra yngel til småfisk), restaurering af vandløb og søer, samt andre tiltag der fremmer fiskeriet. Du kan læse mere om hvad pengene er brugt til på NaturErhvervsstyrelsens hjemmeside.

Hvor købes det?

Der er flere forskellige muligheder for at indløse fisketegnet. Det kan indløses på posthuset, i udvalgte butikker, eller på internettet. Hvis du vil indløse det på internettet, kan det gøres lige her: Fisketegn.
Når du køber det på internettet, kan dags- og ugekort fremdateres op til 30 dage.

160 kommentarer

  1. har et enkelt spørgsmål, som jeg ikke har kunnet finde nogen steder. når man har købt et års kort til 185.- og vil ud og fiske med stang, hvor mange stænger må jeg fiske med, på et årskort?
    Håber at i vil hjælpe mig.
    På forhånd tak.
    Jan Kamprad.

    1. Hej Jan.

      Du må fiske med alle de stænger du kan styre. Det er kun i private fiskevande, put & take osv. hvor der evt. kan være begrænsninger på antallet af stænger.

      1. Ved lystfiskeri i Naturstyrelsens ferske vande må du kun anvende de traditionelle lystfiskerimetoder og -redskaber til flue-, spinne-, pirke- og medefiskeri med en til to stænger lir. lystfisker. Det gælder medmindre andet er tilladt af det lokale statsskovdistrikt.

          1. Hej Tristan.
            Du behøver ikke at have nogen med ud og fiske. Du må også gerne have din bror med (som jeg kan se du også har spurgt om) 🙂

    2. Har forgæves forsøgt at finde frem til hvordan det er med fisketegn til en hel husstand. skal hvert medlem selv købe et fisketegn? Er fisketegnet personligt? Kan far købe et fisketegn, og mor kan så bruge det en anden dag?

      1. Fisketegnet er personligt og hver medlem der skal fiske (og for øvrigt er i den alder hvor der kræves fisketegn) skal indløse eget fisketegn.
        Det kan altså ikke overdrages til andre.

        1. Lystfiskertegnet er ikke nødvendigt når man har opnået ret til folkepension.
          Hvis du er fritidsfisker er der ingen øvre aldersgrænse.

          1. Hvad når man er gået på tidlig pension, som i mit tilfælde er når jeg er 65 år, behøver jeg så også et fisketegn

          2. Ja, hvis du ikke har opnået ret til folkepension, skal du indløse fisketegn.
            Det er ikke alder det kommer an på, men derimod kun om man er folkepensionist elle ej.

  2. Må jeg som udgangspunkt fiske i alle offentlige åer, søer og lignende, såfremt der ikke er fredet, med fisketegn?

  3. Hvorfor skal man have fisketegn?
    Jeg er 13, må jeg så godt tage andre med, som ikke skal fiske, fx. min far?

    1. Hej Feroz.
      Indtægter fra fisketegn går til udsætning af fisk og andre former for fiskepleje. Målet er at fremme fangstmulighederne for både fritids-, lyst- og erhvervsfiskere. Så se det som en investering så der også er fisk der er værd at fange næste år.

      Som 13-årig behøver du ikke fisketegn, men hvis din far fisker skal han have et. Fisker ham eller andre du har med ikke, behøver de selvfølgelig ikke fisketegn.

  4. Hvis en institution hvil have sine børn og unge med ud at fiske, kræver dette ikke fiskekort.(alle u/ 18 år)
    Men kan institutionen få udstedt ET kort der gælder alle ansatte pædagoger og-medhjælpere.
    dvs at kortet ikke længere er personlig, med tilhører institutionen.
    MVH
    John

  5. jeg har haft fisketegn i mange år ,men via betalings service, er det nok at have sit tegnnummer! med sig ? eller kræver det et print af betalingen ? … mvh.Carsten

    1. Ja, det eneste du skal kunne fremvise er dit nummer. Jeg har selv bestilt et plastickort i sin tid, og fornyer det bare hvert år. Der står nummeret på, så skal jeg ikke selv huske på det eller skrive det ned.

  6. Hvis man har fritidsfisker tegn, og også vil fiske med fiskestang skal man så også købe lystfisker tegn.
    Gælder et fritidsfisker tegn, til både lystfiskeri og fritidsfiskeri, altså stang og garn.

    1. Rigtig godt spørgsmål, som jeg lige måtte ind og kigge regler på. Under den sektion der hedder “Hvem skal IKKE have lystfiskertegn”, står der bl.a. “Fritidsfiskere som har et gyldigt fritidsfiskertegn”.
      Ergo skal du ikke anskaffe et lystfiskertegn, hvis du allerede har et fritidsfiskertegn.

  7. Hej – jeg ejer en lille båd sammen med min far. Må min far sætte mine garn når jeg har et fisketegn til garn, selvom jeg ikke selv er fysisk tilstede i båden?

  8. Hej Kim
    tak for dit svar fra den 14. november. Min far har sit eget fisketegn. Må han sætte mine garn for mig – eller skal jeg være fysisk til stede i båden?

    1. Ok, nu tror jeg nok jeg forstår dit spørgsmål.
      Jeg var faktisk af den overbevisning at man kun måtte sætte et bestemt antal garn pr. person, jeg kan dog ikke finde dette nogen stedet lige nu.
      Hvis man må sætte alle de garn man vil, er der selvfølgelig ikke noget problem hvis din far har et fritidsfisketegn. Hvis der derimod, er et max. antal garn pr. person, må han ikke sætte dine garn uden du er tilstede. Ellers ville alle jo kunne argumentere for at de bare “sætter nogen andres garn.” Den går ikke hos fiskerikontrollen.
      Nu håber jeg så at du ved bedre end mig om der er et max. antal garn man må sætte pr. person. 🙂

      1. Det kan jeg med sikkerhed sige det må han ikke, jeg og min stedfar fisker fra fælles jolle og i Limfjorden mp man jo have 6 redskaber dog kun 3 af samme slags pr tegn, vi har selvfølgelig begge tegn hver vores bøjer og hver vires net, så 6 i alt, nu er det så sådan i Danmark at det må vi ikke, vi må tage mine sejle ud sætte dem, sejler ind tager hans sejler ud og sætte dem, vi fik så en advarsel og en forklaring på det lidt firkantet syn, og det er fordi der ikke mp være mere en tre grejer af samme slags i en fritidsfiskere jolle når han sejler id, heller ikke selv om der er to for pp vejen ud er nettene ikke mærket og kontrollen kan ikke sige om en eller begge vil smide, oven i så spurgte vi direkte hvad vi egentlig gjorde hvis jeg eller min stedfar vågnede en morgen og var syg, måtte den anden så hente de garn mam havde sat ud om aften, og der til svarede han at det måtte man sådan set ikke, hverken hente eller sætte dem ud, hvis man kom i denne situation at den ene var blevet så syg i løbet af natten var det helt rigtige faktisk at ringe til kontrollen og få en dispensation, det ville man selvfølgelig få. Kunne mam ikke få fat i nogle anbefalede han at man skrev en mail til dem inden afgang hjemme fra på den måde kunne mam bevise over for dem hvis man mødte dem at man havde taget kontakt til dem og forklaret sig.
        Lidt lang info men da vi tit havde snakket om det samme og her havde muligheden for at blive belært lidt af den flinke kontrol så vil jeg da lige dele det..

  9. Hej Kim
    Ifølge min far – som har været erhvervsfisker i 60 år – og nu er fritidsfisker – er det 3 garn pr. person, når man altså er fritidsfisker… tak for hjælpen

  10. Hvis jeg nu indløser sådan et fisketegn, hvor mange fisk må jeg da fange (og spise, dvs. uden at slippe dem ud igen)? Og af hvilke slags? Jeg aner slet ikke hvor jeg kan finde informationer, som svarer på mine spørgsmål, har kigget inde på miljøministeriets side, men jeg kan ikke finde noget, der er relevant for mig. Gælder fisketegnet også krebsdyr, eksempelvis de amerikanske “Signalkrebs”? Og hvis der er tale om invasive arter, hvor mange må man der tage? Og gælder der en bestemt sæson, eller må jeg fiske fra 1. januar 2014 til 1. januar 2015 lige som det passer mig?

    1. Hold da op en masse spørgsmål. Så er det godt at vi har alle svarene.

      Du må fange alle de fisk du kan spise, eller har lyst til at tage med hjem, det er ikke nogen begrænsning på antallet. Dette gælder alle arter.
      Du skal være opmærksom på fredningstider for de forskellige arter dog, dem kan du også finde herinde på siden.
      Du må fiske fra den dag du indløser dig fisketegn, og et år frem.
      Håber dette svarer på dine spørgsmål.

      1. Ja undskyld jeg blander mig igen, nu skriver du alle arter og er klar over du tænker fisk, men vil lige oplyse at nu du snakker Skaldyr så må du jo fange hummer i fjorden, dig kun med tejne, eller ved fridykning som fritidsfiskere.
        Men der er der altså regler.
        1. Du må ikke fange nogle der er mindre end 8,3 eller 8,7 cm fra øje til første led på ryggen (det er et par år siden jeg fiskede dem sidst så tjek lige mindste målet efter).
        2. Du må ikke have mere end 12 hummer på et hvert givent tidspunkt, dette gælder altså både i båden og dem der ikke kan genudsættes i overskydende tejner, men mistænker de dig for at sælge gælder det altså også din fryser så der må ikke hamstres som privat og så laves bryllup.
        3. Du må kun tage hanner, dette er vigtigt for bestanden, nu har jeg arbejdet på skaldyrs centret og opdrættet hummer, de første opdrættet i Danmark fra danske limfjords hummer og en hun der har modtaget sæd fra han kan befrugte æg tre år i træk efter, dette betyder også at hvis en tager en hun tager han potientielt tre nye generationer, og det er bare lige nu, en hummer lever i mange år og yngler til de dør så det er mange fremtidig generationer..
        Så hummer er sjovt at dykke efter, super spænde og lære om så man kan jeg dem med tejner, og nej det er ikke bare kaste ud de skal stå rigtig og der skal det rigtige foder i, smager pragtfuldt, så fang dem og nyd den med omhu.. ☺️

    1. Ja, du skal indløse et fritidsfisketegn, selvom du er fyldt 65 år. Der er ingen øvre aldersgrænse på et fritidsfisketegn.

  11. Mig og min far er fritidsfiskere. Jeg har et spørgsmål vi er uenige om. Må man skrive 2 navne på samme vager? Da vi deler om dem. Mvh Mike
    Håber du forstår mit spørsmål.

  12. Hej ville gerne vide om det er nødvendigt med en fisketegn hvis man fisker i åen fra egen grund?

  13. Når man er 65år, er det så nok med sygesikringsbevis, eller skal man have et frikort.

    1. Hej Svend. Når man er fyldt 65 år skal man ikke have fisketegn. Så bare du kan fremvise et sygesikringskort er det helt fint.

    1. Hej.

      Nej, der står ikke noget om pensionister, men bare om alder. I det tilfælde at at du er mellem 18 og 65 år, skal du stadig have fisketegn. Førtidspensionister slipper desværre ikke.

      Mvh Kim.

  14. Fyldte 65 i oktober 2013 skal jeg købe tegn nu juli 2014 hvis jeg skal ud med stangen

  15. Hej!

    Jeg kan se der allerede er en der har spurgt om det, men vedkommende fik vist ikke helt svar.
    Skal man bruge fisketegn hvis man kun fisker efter den invasive art “Signalkrebs”, og dette med en snor og tøjklemme?

    Venlig hilsen

  16. Skal jeg eller skal jeg ikke have fisketegn for at fiske i en offentlig å eller sø?

    Jeg er 16 år gammel.

    1. Hej Frederik.

      Det står godt nok i det allerførste stykke i artiklen, men her er svaret igen.
      Nej, du skal ikke have fisketegn. Det er kun personer mellem 18 og 65 år der skal have det.

  17. Hej Kim.
    Tak for en fin tråd med mange gode svar – her kommer et lidt tricky spørgsmål.
    Jeg kan forstå at børn under 18 ikke skal have fisketegn, og at deres far (mig) heller ikke behøver, hvis han ikke fisker. Jeg overvejer at fiske med to piger på 4 og 6 år, og det kan ikke undgås at jeg vil komme til at holde stangen og hjælpe med diverse. Når jeg holder stangen for at hjælpe, er det så mig der fisker, og skal jeg så have fisketegn? Venlig hilsen Tim

    1. Hej Tim.
      Jeg er bange for at reglerne er meget firkantede. Hvis du hjælper med at kaste ud osv, så er det dig der fisker og du skal derfor have fisketegn.
      hvis det bare er for en enkelt dag, vil jeg nok anbefale dig bare at købe for én dag.

      Mvh Kim.

  18. jeg kunne godt tænke mig at starte med at fiske. jeg skal fiske med fiskestang med krog på. jeg er 14 år. skal jeg så have fiskertegn, hvis jeg skal hvilket.

    1. Hej Calle.

      Nej, du skal ikke have fisketegn før du bliver 18 år.
      Håber du bliver glad for at fiske 🙂

      Kim

  19. Hej har haft lystfiskertegn i mange år, køre via PBS. og vil nu gerne opgrader til fritidsfisker, nogen der ved hvordan det forgår, så jeg ikke lige pludselig står med to kort i hånden, og betaler dobbelt (o;

    1. Hej Rene.

      Umiddelbart vil jeg tro at du skal afmelde din PBS. Så kommer der et girokort næste gang det er tid til at forny. Så er det bare et få det ændret der, til et fritidsfisker kort.
      Mit eget kører ikke på PSB, men det er nok sådan jeg ville gribe det an.

      Kim

  20. Hejsa. Sidder med en ung dreng på 14 år, som spørger om han må fiske i Gudenåen uden et fisketegn?
    Men er det kun ude ved kysten, at der må fiskes gratis?

    Hilsen Jesper

    1. Hej Jesper.
      Ja, han må fiske uden fisketegn alle steder, da han ikke er fyldt 18 år.
      Om han så må fiske i Gudenåen, er så en anden sag. Jeg mener, uden at skulle gøre mig klog, at der er lodsejere og fiskeforeninger der styrer alle fiskepladserne, så er det dem man skal have fat i.

      Kim

  21. Min ven og jeg har fisketegn til at sætte ruser ud. Vi må ifølge reglerne have hver 6 ruser påført navn og nummer. Hvad nu hvis vi har 6 ruser og begges navne står på. Kan jeg så tømme dem alene.

  22. Hej, jeg skriver her fordi jeg ikke kan forstå hvorfor jeg ikke må fiske i søer med mit fisketegn – eller det må jeg godt, men jeg skal betale yderligere til fiskeklubber/-foreninger eller lign for at fiske i søer.

    Hvorfor er det sådan – jeg må gerne fiske på landets kyster med mit fisketegn, men i søer skal jeg betale yderligere … enda til flere klubber såfremt jeg ønsker at fiske i flere forskellige søer – det kan hurtig blive dyrt.

    På forhånd tak 🙂

  23. Hej ville høre om man skal have fisketegn når man er førtidspensionist og hvad er prisen. på forhånd tak.mvh Michael.

    1. Spørgsmålet er tidligere besvaret længere oppe. Men ja, du skal have fisketegn lige som alle andre. Priserne er også de samme.

      Mvh Kim

  24. Forstår jeg det korrekt, at turister er fritaget for fisketegn, da jeg syntes jeg kan læse at det kun er danskere der skal betale. Og er dette korrekt, syntes jeg det er forskelsbehandling til den store guldmedalje, da der er mange turister der fisker i Danmark.

    1. Hej Søren.
      Mig bekendt skal alle indløse fisketegn og det gælder selvfølgelig også de turister der kommer til Danmark. Og heldigvis for det, for som du siger, kommer der mange fisketurister hertil.
      God dag.

  25. Jeg har netop automatsik fornyet mit fisketegn til kr. 185, men nu melder spørgsmålet sig, om jeg skal betale fuld pris for et fritidsfisketegn til garn og ruser, eller jeg kan nøjes med at betale differencen?

    1. Hej Torben.
      Der kommer du nok til at betale fuld pris. Til info, kan du nøjes med et fritidsfisketegn, det gælder også som alm. fisketegn. Men det er jo så først næste år det er relevant.

  26. Hej Kim.
    Jeg har et spørgsmål jeg håber du kan opklare. Min svoger bor og har fiskeret ved et stykke af Sneum å. Rent officielt er det Sydvestjysk der har fiskeretten ved å’en, men skal jeg som hans gæst, også have fiskekort ved klubben?

    1. Det kommer an på klubbens regler. Du skal nok høre dem ad, men mon ikke de er til at snakke med i det her tilfælde 🙂

  27. Hej.
    Er der nogen steder, man må fiske uden fisketegn, når man er over 18? Altså, ud over put and take-søer?

  28. Jeg har fiskekort og leder efter et sted omkring Silkeborg, hvor man kan fiske, med kun sit fiskekort. Jeg syntes dog hele tiden, at jeg møder steder hvor man også skal være med i lokale foreninger, for at må fiske. Hvor kan man finde oplysninger om præcis hvor man må og ikke må fiske, med kun det normale fiskekort?

    1. Hej Tommy!
      De fleste steder omkring Silkeborg kræver, at man er medlem af Silkeborg Fiskeriforening – men det er vist muligt at købe dagskort hertil.
      Der er dog nogle fiskepladser i nogenlunde omegn, hvor der er frit fiskeri (selvfølgelig med det almindelige fiskekort) – du kan finde pladserne på udinaturen.dk – vælg ‘ved vandet’ – ved fiskesymbolerne uden hængelås er der frit fiskeri. 🙂

  29. Hej her inde.
    Jeg sidder og lure efter nogen gode steder at fiske.
    Jeg bruger google maps til at finde søer.

    Hvad er regler for at fiske i søer?
    Og hvad er regler for at fiske i søer hvor en å går igenmen?
    Har en gang fået at af vide at man må fiske i alle søer uden fisketegn er det rigtigt?

    1. Hej Brian.

      Reglerne for fiskeri i danske søer er egentlig de samme som fiskeri alle andre steder. Hvis søen ikke er privat, eller nogen har fiskeretten, så må du fiske i den med udgangspunkt i at der ikke er lokale regler for netop den sø.
      Mig bekendt er der ikke forskel på om søen har å ind- og udløb.
      Det er ikke korrekt at du må fiske i alle søer uden fisketegn.

  30. Vi har en strandgrund. Er det korrekt, at jeg så kan fiske ud for matriklen uden fisketegn.
    Hvad med evt gæster, må de så også fiske ud for matriklen uden fisketegn.

  31. Vi ejer en 5000 kvm grund på åstykke vi er lodsejer. Skal vi her have fisketegn på egen matrikel?

    1. Hej Sabrina.
      Hvis det er jeres grund der ligger lige ned til (eller nærmest) åen, så behøver i ikke fisketegn på jeres egen grund.

  32. Hej
    Jeg er selvstændig erhvervsfisker.
    Må jeg købe fisketegn til stang? Jeg vil gerne fiske lidt i min fritid.
    Vh Jesper

    1. Det er sådan lidt en gråzone, fordi det skal du i princippet. Hvis du feks. hjælper med at kaste ud, så er du reelt i gang med at fiske.
      Hvis ikke børnene er store nok til at styre det hele selv, tror jeg at du får svært ved at undgå at indløse et fisketegn.

  33. Hej.
    Vi har fisketegn. Vi betaler over PBS. Er det nok med et print af betalingen? For vi har ikke noget plastikkort. Måske har vi haft engang for meget længe siden da, vi lavede fisketegnene.

    Hilsen Annika Christensen

    1. Så længe du kan oplyse dit fiskenummer, så behøver du ikke at kunne fremvise noget. Jeg mener helt sikkert også at det står på PBS betalingen, så det skulle være helt fint 🙂

  34. Jeg har et lystfiskertegn men har for nyligt anskaffet mig en ruse som jeg vil fiske med. Til det skal jeg bruge et fritidsfiskertegn. Skal jeg købe et nyt tegn eller kan jeg opgradere mit lystfiskertegn ved at betale differencen?

    Mvh Martin

  35. Hvor kan jeg se regnskaber for diverse udsætninger vandløbs genopretninger og alle de andre tiltag der bliver skrevet side op og side ned om så man kan holde øje med at pengene og dermed mener jeg alle pengene der kommer ind på salg af fisketegn går de rigtige steder hen, det drejer sig jo immervæk om lad os sige 100.000 fisketegn x 200-300Kr. = 20-30mill. kroner og garanteret også mere jeg skyder på min. 50mill. det kan der godt nok købes en del udsætning for. Jeg har dog ikke hverken set eller hørt om udsætninger i mit område Lolland-Falster sydsjælland og de andre øer. Knæk & Bræk mvh. Og best regards Steen Wichmann Stubbekøbing

  36. Ok men skal man ha et fisketegn vis mand er under 18 i Gudenåen det ved jeg ikke kh Mads

    1. Hej Mads.
      Hvis du er under 18 år skal du ikke købe fisketegn.
      Men hvis du vil fiske i Gudenåen skal du først tjekke om du feks. skal købe et dagskort, eller om det overhovedet er ok at du fisker der hvor du har tænkt dig.
      Der kan være foreninger og/eller personer der retten til specifikke stykker af åen.

      Mvh Kim

    1. Nej, det gælder kun til kyst og hav, samt de statsejede indre fiskevande.
      Masser af åer og søer er styrede og/eller ejede af private eller foreninger oh her skal du som regel købe fiskekort ved siden af – hvis du overhovedet må fiske der.

  37. Er der begrænsninger på hvor mange kilo fanget fisk (lystfiskeri) udlændinge må tage med ud af landet, og evt. hvor ses reglerne/bekendgørelserne

  38. Skal man have fisketegn, hvis man fisker lige ud fra sit private grundstykke ud til Kattegat?
    Skal familie og venner, hvis de fisker samme sted?

    1. Ja det skal man, da du ikke kan eje grund helt ned til vandkanten. Dermed kan man ikke have et privat stykke på kysterne, som man kan ved ferskvand (Sø, å mv.)
      Derfor skal alle familie og venner også have indløst fisketegn.

  39. Hej.
    Hvorfor skal jeg som 70 årig betale 40,-kr. for et dags kort, for at fiske fra molen i Hvide Sande. Alle regler i Danmark siger, at for pensionister er det gratis at fiske langs Danmarks kyster. Hvordan skal jeg forholde mig hvis de vil give mig en bøde. Så vidt jeg er orienteret, har ingen fået en bøde derover endnu. Eller skal jeg lade en retssag afgøre det.
    Reglerne er enkle og siger.
    Alle danskere har ret til at fiske langs de danske kyster. Er du mellem 18 og 65 år, skal du dog indløse et fisketegn. Hvis du er yngre end 18 år eller ældre end 65 år, er det gratis.
    Det er ikke de 40,-kr der gør det, men det er reglerne.

    Mvh.
    Andreas.

    1. Jeg skal ikke kunne sige om der er specielle regler for molefiskeri i Hvide Sande.
      Du har ellers helt ret i at du ikke skal indløse et fisketegn når du er 70 år. Men som du skriver det, kan jeg forestille mig at det fungerer som en “dagsbillet” da en havn og dermed en mole kan kommunens ejendom.

      Men som sagt er det ren gætteri fra min side, da jeg ikke er lokalkendt på de kanter.

      Mvh Kim

  40. hejsa.
    skal man have fiskekort, hvis man er med i en båd
    som hjælper, der fisker med garn.
    vh lene

    1. Hej Lene.
      Ja, hvis du “hjælper” så fisker du pr. defination og du skal derfor indløse fisketegn.

      Mvh Kim

  41. Jeg har en grund hvor der løber et lille stykke å, på ca. 15 meter. Skal jeg have fisketegn hvis jeg holder mig inde på min egen grund?

  42. Hej,

    Nogle gutter og jeg skal på kanotur og fiske. Jeg har fisketegn, men skal de også have når jeg har? Eller skal alle der er med til at fiske have deres eget tegn?

    Mvh Martin

  43. En princip spørgmål når man nu har indløst fiske tegn til Danske, og så kommer til Hvide Sande gælder
    den ikke for der skal købe yderligt en fisketegn . Kan det være rimeligt at man skal have to fisketegn ????
    Mvh Knud

    1. Hej Knud.
      Det er et tilbagevendende spørgsmål omkring Hvide Sande.
      Det lader til at det er lovligt for dem at opkræve penge, særskilt, for at fiske der.
      Umiddelbart synes jeg heller ikke at det er rimeligt.
      Mvh Kim

  44. Hej

    Har mødt udlændinge der påstår det kun er danskere der skal have et fisketegn – er dette korrekt.

    1. Hej Flemming.
      Nej, det er bestemt ikke rigtigt. Alle skal indløse fisketegn når man fisker i Danmark.

  45. Vi holder familielejr med Røde Kors til sommer og vil gerne ud og fiske ved kysten med nogle stykker, hvis de har lyst.
    Nogle af deltagerne vil være mellem 18 og 65, men vi kender ikke navnene på, hvem der vil fiske eller om det lige bliver en mandag eller tirsdag, vi tager til stranden.

    Hvordan skal vi forholde os til det?

  46. Hej Kim

    Skal man have fisketegn, hvis man vil stryge rejer fra kysten med et rejehov og hvilken type skal man da have?

    Mvh. Jacob

    1. Hej Jacob.
      Ja du skal have et fritidsfisketegn, da du vil fiske med redskaber. Det koster 300 kr pr. år.
      Mvh Kim

  47. Når man køber et dagskort, – gælder det så 24 timer fra tidspunktet man købte det, eller gælder det kun på den pågældende dato, uanset hvornår på døgnet, man købte fisketegnet?
    Mvh. Henrik

    1. Det gælder pr. døgn. Du kan dog fremdatere det så det kan købes på forhånd til en bestemt dag.

      Mvh Kim

  48. Hej.
    Hvad er bøden for at fiske uden fisketegn og hvem kontrollere det overhovedet og hvor ofte?
    Har gennem tiderne aldrig oplevet at blive kontrolleret selv om jeg har haft fisketegn, så må chancen for at få bøden evt. være billigere.

    1. Bøden er 750 kr. Og det er fiskerikontrollen der kontrollerer. Hvor ofte de er ude kender jeg ikke noget til, men jeg har set dem flere gange selv – så de er der!

      Når det er sagt synes jeg ikke at det er den rette tilgang at prøve at slippe for at indløse et fisketegn. Det koster trods alt kun 185 kr. for et helt år og pengene går direkte tilbage og bruges til at sikre gode forhold til fiskene, udbedre gydepladser, udsættelser af fisk osv.

    1. Hej Jeanette.
      Hvis han er 15 år skal han ikke have fisketegn, det er først når han fylder 18 år.
      Men hvis han vil fiske i åer eller søer, kan der godt være lokale lodsejere eller foreninger der har råderet over disse.
      Han skal derfor lige tjekke om der er det, for så skal han måske betale en dagsbillet eller noget i den stil.
      Mvh Kim

  49. Jeg har lige købt et almindeligt lystfisketegn (1 år) men kunne egentlig godt tænke mig et fritidsfisketegn og kan se at fritidsfisketegnet også giver tilladelse til fiskeri med stang. Kan man opgradere fisketegnet?

  50. Hej Kim, jeg kunne godt tænke mig at vide, om hvis man har det almindelige lystfiskertegn og jeg så gerne vil prøve at fiske med ruser så skal man selvfølgelig have fritidsfiskertegn, men her kommer spørgsmålet så, kan man bare betale differencen mellem lystfiskertegn og fritidsfiskertegn mvh jan harms

  51. Kan offentlige havne (hvide sande) krævet at man indløser et ‘havnekort’ inden man fisker efter sild.?

  52. Hejsa.
    Jeg tænkte på hvilket slags tegn jeg skal have for at tage ud og trolle lidt ?
    Jeg er 16 år 🙂

    Og hvor mange fisk må jeg tage med hjem ?

    1. Hej Frederik.
      Som beskrevet, behøver du ikke at indløse et fisketegn, når du er under 18 år.
      For de mest almindelige fiskearter er der ikke begrænsning på hvor mange du må hjemtage – dog undtaget torsk, som du på denne tid af året må tage 5 stk. af. Men samtidig er det selvfølgelig altid tilrådeligt at man ikke tager mere end man kan spise.

      Mvh Kim

  53. Hej. Jeg talte med en fiskeriinspektør for et par år siden som fortalte at der IKKE kræves fisketegn til at fiske hornfisk med silketråd. Det var noget med at silketråd ikke er omtalt som et fangstredskab.
    Er det stadig sådan?

  54. Jeg har lige bestilt 2 stk online til min Guddatters tysje far og mor.
    I slutningen af bestillingen kunne man “udskrive” og downloade en pdf……..ingen af delene virkede.
    Får de tilsendt fisketegnene eller står de nu og skal ringe og bøvle med et ministerium for at få deres tegn?
    Jeg købte tegn i “høj kvalitet” (15kr ekstra) understreger det ikke ligesom at tegnene bliver tilsendt?

    1. Hej Henrik.
      Nu skal jeg ikke gøre mig klog på, hvad det evt. er gået galt – hvis noget.
      Har du valgt den høje kvalitet, burde de få tilsendt kortene jo, da der specifikt står “Tilsend fisketegn af høj kvalitet” så der skulle gerne dukke et par kort op i posten i kreditkort størrelse.

  55. Østers samling i Limfjorden. Kræver det fisketegn og hvilket.? Er der forskel på indsamling med hænder eller brug af si på et kosteskaft. ?
    Tilsvarende for muslinger?
    Er der fangstbegrænsning på stillehavsøsters, limfjordsøsters, muslinger?

    1. Som jeg læser reglerne, kræver det ikke umiddelbart fisketegn at indsamle østers og muslinger.
      Om et kosteskaft med si, regnes for et “let håndredskab” kan jeg ikke se nogen steder. Min umiddelbare tanke er dog at det ikke betegnes sådan.

      Der er ikke fangst begrænsning.

  56. Hvis man får tilladelse til at fiske i en Å/bæk af en lodsejer som ikke har udlejet fiskeretten ud til andre, gælder da reglen om fiskekort med at hvis man er under 18 år eller over 65 år skal man købe fiskekort, eller ikke.

  57. skal man have fisketegn for at fiske sin egen private sø/vandhul eller hvad med naboens private sø/vandhul som man har fået adgang til.

  58. Må man fiske med fiskestang med fiskekroge på en badestrande fyldt med badende personer – børn og voksne ?
    Har oplevet en (udenlandsk) turist som nærmest jog alle badende bort, da man var bange for at blive grebet af en fiskekrog. En ting er, at det er ubetænktsomt – men findes der regler for hvor man må svinge sin fiskestang på standen (i sommermånederne.)
    Har ikke kunne finde regler herom
    Mvh
    Poul H Petersen

    1. Hej Poul.
      Jeg tror som sådan ikke at der findes regler omkring det i nogen lovgivning omkring fiskeri. Jeg er dog overbevist om at hvis det kan udsætte andre for fare, så det det politiet der skal ind over at få stoppet sådan en mand.

  59. Skal jeg bare have en fisketegn og så kan jeg fiske i diverse søer og åer rundt i landet, hvis der ikke er skiltet med andet langs åen?

  60. Jeg har lystfisketegn. Hvis jeg tager en ven med og vi deles om stangen, kan han så godt fiske uden fisketegn, fordi jeg har et?

    1. Nej desværre. Man kan ikke “deles” om et fisketegn.
      Fisketegnet gælder kun for den der har indløst det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Se også
Close
Back to top button